Susanne Cecilie Nielsen

Uddannet cand. musicae fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2016 med klassisk sang, sangpædagogik og almen musikpædagogik som specialområder. I sommeren 2015 deltog hun på masterclass ved Emma Kirkby på Ringve International Summer Course in Early Music. I 2018 deltog hun på masterclass ved Evelyn Tubb på Sastamala Gregoriana Early Music Festival.

Susanne har en forkærlighed for svensk folkemusik og gamle folkelige salmemelodier fra norden.  I studieåret 14/15 var hun i Sverige for at studere svensk folkelig sang og hendes kandidatprojekt omhandlede da også svenske folkelige koraler. Dels en historisk del, dels en praktisk del med arrangement og formidling af disse ofte oversete salmemelodier.

Susanne er en aktiv solo- og ensemblesanger i forskellige sammenhænge og konstellationer. Hun arbejder gerne på tværs af genrer og er sanger i bl.a. Concert Clemens og Aarhus Domkirkes Kantori. Fra januar til marts 2019 var hun ansat på Aarhus Teater som enselmblesanger på forestillingen Erasmus Montanus instrueret af Christian Lollike.

Susanne arbejder som sang- og musikpædagog ved bl.a Aarhus Domkirke. Herudover er hun korleder for spire- børne- og pigekoret ved Brabrand kirke.

mail@tirilil.dk
60 13 51 53